Fenix Outdoor oplever lynvækst med Teamtailors automatisering

Avatar of Seb Waterfield

Seb Waterfield

Mit navn er Seb, og jeg er ansvarlig for markedsføringskommunikation hos Teamtailer, hvor jeg har særligt fokus på arbejdskultur samt diversitet og inklusion.

Hovedkontor - Zug, Schweiz
Grundlagt - 1921
Branche - Fremstilling af sportsudstyr
Virksomhedsstørrelse - 1.000-5.000 ansatte

Om

Fenix Outdoor AG er en international gruppe af outdoor-brands og en global aktør indenfor udvikling og salg af tøj og udstyr til et aktivt udendørsliv. De forbinder folk med livsforandrende udfordringer på deres kontorer og i den frie natur.

Fenix' drift er historisk set baseret på engroshandel med Fjällräven-produkter. I 2001 opkøbte de udendørsbrandet, Naturkompaniet. Detail- og brand-divisionen er nu vokset til at inkludere 4 egne brands og 5 forhandlere, som udgør Fenix Outdoor Group – inklusive Fjällräven, Primus, Tierra, Hanwag, Naturkompaniet, Globetrotter, Partioaitta, Friluftsland og Trekitt. 

 

 “Teamtailor var et fantastisk match for os, og i takt med at vi har fortsat vores  vækst, har den løbende udvikling af Teamtailors funktioner virkelig  styrket vores samarbejde!”

 Maddie Walton, chef for Talent Acquisition

 

Vi fik en snak med Maddie om de ansættelsesudfordringer, hun møder dagligt og rejsen mod Teamtailor!


Hvad er jeres rekrutteringsudfordringer?

 Vi har haltet efter, når det gjaldt om at dele vores historie som arbejdsgiver, og Teamtailor har været helt centrale under arbejdet med at give vores HR-partnere mulighed for at gå forrest, når disse budskaber skal deles. Under pandemien sled vi med at finde salgspersonale til vores butikker – særligt på markeder som fx Nordamerika, der var særligt hårdt ramt af Covid.

Vi er også i hastig vækst som en digital og global arbejdsstyrke, hvilket har øget efterspørgslen efter dygtige tekniske og kreative talenter samt efter globalt tænkende kandidater. I 2022 oplever vi et spændende og tempofyldt talentmarked under konstant forandring, og vi forventer at fortsætte væksten de kommende år.


Benyttede I andre rekrutteringsplatforme eller ATS-systemer før Teamtailor – og hvis ja, hvor godt fungerede de så for jer?

Vi havde et dybt forældet system, der kun lige fungerede som nødløsning. Overgangen har været virkelig spændende – særligt for vores talentanskaffelse og HR-eksperter. Funktionerne, funktionaliteten og de muligheder, som Teamtailor tilbyder, er uovertrufne. Produktet er under konstant udvikling med nye funktioner og en styrket brugeroplevelse, som hele tiden overrasker og begejstrer vores team. 

Når man skifter fra et gammelt system til noget moderne, vil det, ud over de nye ledelsesudfordringer, tage noget tid at ændre den fundamentale tankegang og tilgang til ansættelsesarbejdet hos de ansættelsesansvarlige, når det gælder rekruttering og ATS'er. Vi bliver hele tiden bedre!  

Naturkompaniet butiksansatte


Hvorfor valgte I Teamtailor?

På grund af den globale kompatibilitet, den moderne og innovative løsning samt den store værdi, systemet leverer. Teamtailor har også kundesupport og et teknisk team i topklasse!

Fenix Outdoors hurtige vækst har krævet mere strømlinede processer end nogensinde før for at lette medarbejdernes arbejdsbyrde. Maddie snakkede med os om disse udfordringer og om, hvor vigtige automatiseringer og integrationer har været for deres succes.


Hvordan har jeres oplevelse af Teamtailor været indtil videre?

Noget nær perfekt. Til tider er funktionaliteten begrænset, når vi prøver at kombinere vores team for at få et samlet overblik, da vi har 10 virksomhedskonti.

Alt i alt har teamet hos Teamtailor dog været fantastiske og ekstremt støttende. Mange af de forslag, vi er kommet med i forhold til funktionalitet, er blevet lanceret som nye funktioner under vores samarbejde i årets løb. Så det er fantastisk at følge, hvordan systemet hele tiden forbedres. Vi har kunnet skabe virkelig flotte karrieresider, som er tilpasset brugere på både mobiltelefoner og computere, og vi har delt vores fortælling og brand som arbejdsgiver. Men det rækker videre endnu. Vores HR-team har også været i stand til at arbejde som medskabere af deres karrieresider. Karrieresidebyggeren lader HR arbejde frit og udvikle sig til webudviklere (ok, måske ikke helt!).

Projektfunktionaliteten er også fantastisk og giver mulighed for automatisering indenfor områder som henvisning og screening af kandidater, AI og alle massestyringsfunktionerne, vi er blevet afhængige af ved talentanskaffelse. Vi har også gjort god brug af funktioner som fx udløsere til forsinkelse, tilpassede afvisningsskabeloner, NPS, tags og opgavelister for at sikre, at hvert eneste teammedlem arbejder effektivt, og at kandidater informeres i god tid – da kandidatoplevelsen er noget, vi lægger stor vægt på.

Analysefunktionaliteten er fanastisk! Vi arbejder i øjeblikket på at integrere vores virksomhedssider, så vi kan begynde at strømline vores data for at få et bedre indblik i vores resultater, rækkevidde og kandidater.

SS21_BigSur_ACollectiveUs_HIGH-055A1275


Hvilken funktionalitet i Teamtailor benytter I mest og hvorfor?

På det seneste vil jeg sige projekter, udløsere og analyser. Jeg arbejder en del med projekter, og jeg er global administrator for alle virksomheder og sider, så det er virkelig brugbart for mig!


Er der noget, du gerne vil fortælle andre virksomheder, der overvejer at skifte til Teamtailor?

Stil de rigtige spørgsmål, vær bevidst om jeres største problemområder, og overvej, hvordan I gerne vil udvikle jer. Vær ærlige overfor jeres kontoansvarlige! Teamet er utroligt vidende og dygtige med systemet.